Hans Heyerdahl

Jeg satte mig hen til Heyerdahl og Diriks paa Grand. 
    «Nei, jeg vil ikke snakke med dig, for jeg hører, at du bare vil skrive om mig og gjøre Nar af mig.» 
    «Nei langtfra - det kunde aldrig falde mig ind.» 
    «Ja, kom op til mig da, imorgen Formiddag mellem 12 og 2, saa skal jeg udvikle noen af mine Meninger. Jeg saa forresten igaar en udmærket Tegning af dig - den til det Guldbrylluppet - den var aldeles udmærket. Men er det ikke mærkeligt, at du, som tegner saa godt, maler saa frygtelig daarlige Billeder du?»
    «Jeg maler s'gu ikke daarlige Billeder,» sa' jeg. «Jeg maler aldeles fortrinlige Billeder.»
    «Ja, det er som jeg siger, aldeles mærkeligt, at du maler saa daarlige Billeder, de er saa gresselig stygge i Farven, ikke sandt?» 
    «Nei jeg er slet ikke enig,» sa jeg. 
    Han stirred ud i Luften og vedblev: «Mærkeligt! Din Kone derimod maler meget bedre end dig.» 
    «Langtifra!» 
    «Men hvis du vil komme lidt op til mig og lære lidt Teknik -»
    «Ja, det er jo ikke Teknikken det kommer an paa.» 
    «Er det ikke Teknikken? Jo det er det netop - hvad skulde det ellers være? Et Billede maa være beregnet og færdig fra Begyndelsen af, og man maa kjende sit Medium - sit Redskab, sit Instrument. Det er jo forferdelig Sludder - ikke Teknik? Du kan jo se det paa dig selv, disse Tegninger, dem kunde du jo slet ikke gjøre med Pen, bare med Blyant, et blødt Materiel. Se til de gamle Mestere - disse Folk som endnu staar aldeles fuldstændig uopnaaet, de var store Teknikere. Det er forferdelig, hvad Werenskiold i sin Text skriver om Rubens, at han nu endelig er kommet til at forstaa, at der er noe ved ham. Rubens, denne rige, overlegne Maler, Maler i Ordets egentlige Forstand. Nei, naar man tænker paa de gamle Mestere og saa ser dette Friluftsmaleri - ser den Udstillingen deroppe. Dette Friluftsmaleriet er en forferdelig Kræftskade paa vort Samfund eller paa vor Kunst rettere sagt. Det er bare et tilfældigt Stykke Natur, som er passeret gjennem Øiet. Alle disse Interieurer og Smaahjørner efter fransk Recept, og Smaapiger, som læser i Bøger. Det er bare Ukunst. Kunst maa da være noget dekorativt, noget som dekorerer, som er malerisk og delikat i Behandlingen. Hvis jeg havde et Palads, vilde jeg ikke ha' et eneste af de Billederne deroppe. Og disse store Udstillinger er ogsaa en Kræftskade og Ulykke for Kunsten. Der hænger man en Masse Billeder sammen, som passer daarligt sammen, ikke harmonerer godt sammen, lyder stygt sammen. Tænke sig, hvis man i et Orkester vilde sætte sammen saa disharmoniske Ting.»
    «Du skulde male stort f. Ex. den Tegningen vi talte om før, idetheletaget store Portraiter,» sa Diriks. 
    «Det Portrait, du engang malte af Gerhard, var sletikke saa rent galt,» sa Heyerdahl distrait.
    «Ja, det er ikke let at faa solgt saanne Portraiter,» - indvendte jeg, «men det burde man kanske ikke tænke paa.» 
    «Det er en frygtelig dom Romantik, at ikke Kunstnere skulde tænke paa at tjene Penger - græsseligt domt og romantisk og tarveligt. Jeg har havt en frygtelig. Ærgrelse i disse Dage. Jeg hadde byttet et Billede bort med et jernskab. Saa gik jeg hen for at faa laant det, for jeg vilde ha' det fotograferet, jeg vilde nemlig gjerne ha' et Fotografi af det - saa forteller han mig, at han netop har solgt det til en Franskmand for 1200 Francs. Det er da græsseligt ærgerligt.» 
    «Ja», sa' Diriks, «men si' mig, tjener du nu saa mange Penger at du maa ha et Pengeskab?» 
    «Ja jeg tjener mange Penger, men jeg hadde nu nærmest tænkt at sælge Skabet igjen. Nei det er et daarligt Land at leve i her for Kunstnere. Tænke sig Bøklin - han malte i Florentz, da jeg var der, paa 12 Dage noen Vandfauner, som løb afsted gjennem Vandet med noen Nymfer - det fik han 45.000 Kroner for i Pinakotheket i München, han hadde malt paa det i 12 Dage, saa fik han 45.000 Kroner. Bøklin, han har forresten sagt noe svært morsomt om Kunst. Han sa': Naar en Fotografimaskine til at fotografere Farver med blir opfundet, saa adskilles Haandværk og Kunst. Da blir det bare Temperamentet og ens Indre det kommer an paa, Udviklingen af Ens Forestillingsevne og Iagttagelse - ja adjø, nu vil jeg gaa op i Udstillingen og se paa anden Ophængning, men kom op til mig imorgen mellem 12 og 2, saa skal jeg se, om jeg kan finde paa Noget du kan skrive, og saa skal jeg lære dig en teknisk Fremgangsmaade, som du vil ha Nytte af.

C. K.