Et utvalg uttalelser om folkebøkene

1523

Den spanske humanisten Juan Luis Vives polemiserer mot folkebøker. Hans kritikk oversettes til tysk av C. Bruno og utgis i Augsburg i 1544.

1530/35

Martin Luther forsøker å trøste dem som lider av anfektelser, den religiøse melankoli: «Die beste Arznei wider die Anfechtung ist, daß du deine Gedanken davon abwendest, das ist, redest von andern Dingen, von Markolfo, Eulenspiegel und dergleichen lächerlichen Possen, so sich gar nichts zu solchen Händeln weder reimen noch dienen, damit du jener schweren Gedanken vergessest oder haltest dich stracks ans Gebet und einfältig an den Text des Euangelii.» (Luthers Werke, Weimarer Ausgabe. Tischreden. 1, 548; 3–6, sitert etter Tenberg)

1544

«Ander Teyl Des Buchs Schimpff und Ernst, Welches nit weniger kurtzweilig denn Centum Nouella, Esopus, Eulenspiegel, Alte Weise Meyster, unnd alle andere kurtzweilige Bücher / Aber zulernen weißheyt und verstand, weit nützlicher und besserer.»

1562

Hieronymus Rauscher utgir det polemiske (antikatolske) skriftet Papistische Lügen (Regensburg), der han går hardt ut mot diverse folkebøker (Schwanksammlungen), deriblant Eulenspiegel, Marcolfus og Fortunatus. Disse bøkene, mener han, er forkastelige og ukristelige. Rauschers skrift blir få måneder etter utgivelsen kritisert av Johannes Albrecht.

1563

Johannes Albrecht: Widerlegung der Vnchristlichen bekandtnusz, deren die sich nennen diener des Euangelij / in der Kirchen zu Regensburg, lngolstadt. Kraftig (prokatolsk) kritikk av Hieronymus Rauschers Papistische Lügen. Albrecht går enda lenger enn Rauscher i sin fordømmelse av folkebøkene.
Reinhard Tenberg: «Der Schwankzyklus wird nicht aufgrund einer theologischen Doktrin abgelehnt, sondern wegen seines inneren Konfliktpotentials, seiner irrationalen, volkssprachlichen Kritik an den bestehenden gesellschaftlichen Verhältnissen und der schonungslosen Darstellung gravierende Mißverhältnisse.» (s. 163)

1569

Wlenspiegel, apud Joannem van Ghele, sine privilegio et anno står på en liste over forbudte bøker i Antwerpen (Index librorum prohibitorum).
Bakgrunnen for forbudet er at van Ghelens trykkeri hadde trykt en Eulenspiegel-bok uten privilegium. Reinhard Tenberg toner ned det dramatiske ved dette forbudet:
«Die Buchzensur übte auf den Druck des Eulenspiegel-Buches im deutschen Sprachgebiet keinen nennenswerten Einfluß aus. Unter Berücksichtigung der relativ hohen Zahl verkaufter Eulenspiegel-Exemplare auch in den katholischen Zentren Deutschlands sollte ein mögliches Verbot seitens der Kirche nicht überwertet werden.» (s. 174)

1569

Erkehertug Ferdinand II av Tyrol utnevner 20.9.1569 en kommisjon som får i oppgave å finne og konfiskere kjetterske bøker i Kitzbühel, Rattenberg og Kufstein. I disse bokfortegnelsene finnes flere Eulenspiegel-bøker.

1573

Wilhelm Sarcerius: Geistlicher Herbarius oder Kreuterbuch, Frankfurt am Main. Sarcerius mener i motsetning til Luther at den underholdende «Schwankbuch» ikke er et egnet middel mot sorg, anfektelser og melankoli. Han sammenlikner Eulenspiegel-boken med verdslige laster.

1578

Hans Christensen Sthen klager over at mange ikke får tid til å gå i kirken fordi de leser «wnyttige Narrebøger oc skarns løsactige Fabeler oc snack, de der mere tien ad destructionem pietatis & honestatis quam ad edificationem, til alle Gudeligheds oc Høffueskheds eller gode Seders nedbrydelse oc forderffuelse, end til opbyggelse oc forbedring». (Hans Christensen [Sthen] Roskildensis: En liden Haandbog)

1582

Fra fortalen til Hans Thommissøns danske Salmebok, trykt i København: «Men wi see nu (dis wer) at mange naar de skulle vandre enten til Land eller Vand, da kiøbe sig Ugelspegels Historie, Sigismunda, Roluagen oc Hvilebøger, som de kalde, oc andet saadant Gieckeri, aff huilcke Ungdommen lærer ickon all Løsactighed, item hine wgudelige bedragelige Planete Bøger, som er ickon ret Bedrageri oc Guds bespaatelse ...»

1589

Moses Pflacher (luthersk geistlig fra Kempten, død 1589): Liber I Samuelis. Christliche vnd Lehrhaffte Erklerung / des ersten Buchs Samuelis. In Hundert vnd vier Predigten. Leipzig 1604. Pflacher går hardt ut mot «die Böse Nerrische Historien von Marcolpho, Eilenspiegeln, Rollwagen / vnnd dergleichen». (Tenberg s. 195)

1595

Georg Rollenhagen (rektor ved gymnaset i Magdeburg) utgir det parodiske dyreepos Froschmeuseler. Der Frosch und Meuse wunderbare Hoffhaltunge. Her har han et omfattende forord der han blant annet skriver at hans epos «solt etwas mer nutz schaffen / denn vnser weitberümbter Landsman Eulenspiegel / oder auch andere schandbücher». (Sitert etter Tenberg s. 201.)

1635

I en betenkning fra universitetet foreslås det å forby folkeboken om Faust, med trussel om dødsstraff, men det ser ikke ut til at det ble vedtatt noe slikt forbud.

1638

I et åpent brev fra Christian IV forbys salg i kirkene av Uglespeil og andre folkebøker:

Eftersom vi komme i forfaring, hvorledis underskedlige unyttige bøgger og skrifter, som ulspild och deslige, saa och letferdige boeleviser och andre utienlige viser, digt, fabbel, eventyr och ublue kierligheds bøgger endoch i kierkerne paa mange steder udi vore riger Danmark och Norge mange til stor forargelse at selgis, uanset der allene bøgger fald skulle holdis och saadanne skrifter, som til opbyggelse tienne kunde och icke til forargelse och nedbrydelse, daa endog paa ingen steder her udi vore riger bør at lidis letferdige och forargelige bøgger, dog paa det icke allene saadanne ublue skrifter och viser, meden och ald anden fabelverk, ulspild och eventyr af kierker nu først kand vorde afskaffet, ville vi med dette vort obne bref strengeligen och alvorligen alle bogfører, som i begge vore rigger med bøger handle, forbudet hafve, at de icke herefter enten ulspild eller andre sadanne unyttige skrifter udi nogen kierke fal hafver, selger eller afhender. saafremt nogen bogfører sig herimod forbryder, daa skal alle deslige bøgger och letferdige skrifter hannem fratagis och hand efter sin formufve bøde til kierken.

1643

Jens Sørensen Nørnissum advarer ektemenn mot å la hustruen «bruge wtuctige Bolebøger, som Blantzeflor, Persenober, Lucretia, oc andre saadanne letferdige Fabler, huilcke der opvecker onde Tancker oc Begieringer vdi Menniskene til saadanne Wtuctighed, huilcke icke burde at selgis eller omføris, thi de giøre meere ont end got». (Jens Søffrenszøn Nør-Nessom: Speculum Domesticum Spirituale. Det er: En aandelig Husz-Speyel. København 1643, sitert etter Danske Folkebøger XIII 252f)

1648

Søren Terckelsen skriver i fortalen til 2. del av Dend Hyrdinde Astrea: «Hvor om alting er, da er hun [Astrea] udi det ringeste en goed deel bedre, end enten Blantzefloer og Flores, Fincke-Ridderen, Skiønne Magelona, Ugel-Speil, Muncken i Toernebusken, och mange fliere saadanne: Hvilcke der findis hos en hver Bogfører, och snaert udi it hvert Sy-Skrin.» (Sitert etter Danske Folkebøger VII s. 20 (forord)

1650 (før)

Georg Stiernhielm: Hercules, vers 132–137: «Men ther tijden tig blefwe lång, och skulle sig hända,/at en otijdig lust skulle binda tin Hug til at läsa:/Så ware tig befalt then härlige Lärare Naso/i sin Gilliare-konst;/Amadis, Marcolfus, och andre,/som i gemeen äre tryckte på Dansk: Melusina,/Keyser Octavian, Finck Riddare, skön Magelona.» (Sitert etter Danske Folkebøger VII s. 20 (forord)

1726

Reskript (kongelig befaling) av 27. september 1726: «Ingen forargelige og forfængelige Bøger og trykt Tant, saasom St. Peders Rejse, Sybillæ Spaadom, Lucidarius, Skjemt og Alvor, og flere andre deslige Digte, samt forfængelige Viser og Legender maa henføres eller forhandles i Nordlandene, Finnmarken, og Trondhjems Amt, under Confiscation og Straf, som Loven over forargelige Bøgers Forhandling foresiger.» (Nyerup forord s. 25)