|

Disse
sidene har fått kvalitetsstempel av Danmarks
Biblioteksskole.
|
Tiile Ugelspegel
Den 2. Historie
Hvorledis alle Bønderne og Bonde-Qvinderne
klagede over den Dreng Ugelspegel / og hvorledis
hand sad paa en Hest bag sin Fader / og taude
stille / og lod Folcket see sig udi Røven.
Paa den Tid at Ugelspegel kom af Skarnet og kunde
gaa / gav hand sig iblant de unge Børn / og
væltede sig paa Græsset / men hand var
til at see fore oc bag / ligesom en Abe. Men den
Tid hand var fire Aar gammel / begynte hand Dag
fra Dag at øve sig i Skalckhed / saa at Faderen
blef dagligen overløben af Naboerne / som
klagede paa Ugelspegel / at hand var en ond Dreng
oc u-sindig Skalk. Dog
at Faderen straffede Ugelspegel derfor med Ord / men
Ugelspegel tit og ofte skalkagteligen forsvarede sig. Men
paa det at Faderen kunde faa at vide Sandingen / da
tænkte hand at hand vilde tage hannem med sig paa en
anden Tid naar Bønderne vare forsamled paa Gaden / thi
tog hand hannem oc sætte hannem bag sig paa Hesten / oc
reed saa hen fort. Der nu Tiden kom / sagde hand
til Ugelspegel / Sid nu smukt tugtig og stille bag
mig. Men hvad tænkte Ugelspegel det lydige Barn / hand
løftede skiorten smukt subtilig op for Arsen / og
lod Bønderne see sig udi Røven til en Spegel / og
sætte sig strax ned og taugde stille / da
begyndte Folckene at skrige paa Ugelspegel: Tvi dig an / du
lille onde Skalck. Men hans gode Fader viste icke hvor det
gick til / da begyndte Ugelspegel at beklage sig
for Faderen / og sagde: Hører kiere Fader / I
see at jeg sidder stille oc tier qvær / oc
giør ingen intet ont / alligevel siger Folcket
at jeg er en Skalk. Men Faderen betænkte sig icke længe / oc
sætte sin kiere Søn for sig / men den
Tid hand sat for sin Fader / og kunde intet andet
giøre / da viede hand Munden op oc rakte
Tungen ud / da løb Folket til oc sagde: Seer
til hvilken en unger Skalck er det. Den gode eenfoldige Fader
kunde ingen Skalckhed fornemme af hannem / oc sagde:
Min kiere Søn / du est fød udi en
ulycksalig Tid. Oc hand hafde hannem saare kier / oc
hand gav sig derfra udi det Magdeburgiske Land ved Saal-Strømmen / der
som hans Hustruis Afkom bode / og strax der effter
døde hand / oc efterlod Hustru oc Barn / udi
Merckelig Armod. Men Ugelspegel / enddog hand intet
Embede eller Handverk kunde / oc var ved 16. Aar
gammel / saa var hand dog ferdig / oc
hafde øvet sig udi allehaande Gøglerie.
Dette er et utdrag av folkeboken om Tiile
Ugelspegel,
hentet fra det eldste bevarte danske trykk (slutten av 1600-tallet;
se oversikt),
gjengitt i Danske Folkebøger bd. 11.
|
| |
|