Utdrag fra Faust (1588)

Sidehenvisningene viser til Danske Folkebøger bd. 12

Nedenstående tekst skildrer avslutningen av Fausts liv. Faust tar her avskjed med sine studenter og lider en grusom død. Den tilsvarende teksten i Sverre Dahls oversettelse (se litteraturlisten) står på side 139–144.

Følger nu om Doct. Fausti gruelig oc skreckelig Ende / paa huilcken huer Christne haffuer nock at speile sig / oc foruare sig der for.
NV vaare Doct. Fausti 24. Aar komne / oc i den samme Wge / obenbaredis Aanden for hannem / fick hannem sine Breff oc Forscriffuelse / giffuer hannem tilkiende / at Dieffuelen skulle hente hans Liff anden Dag / det skulle hand forlade sig til. Doct. Faustus klagede sig oc græd den [s. 175] gantske Nat saa at Aanden obenbarede sig for hannem om Natten / oc sagde til hannem: Min Fauste / vær icke saa mistrøstig / om du end skal miste dit Liff / saa er det end nu langt / til din Dom kommer / du maat dog dø paa det sidste / der som du end leffuede hundert Aar. Maa icke ocsaa Tyrcken / Iøder / oc andre Vchristne Keisere dø / oc være i lige saadan Fordømmelse / vedstu icke huad dig er loffuet / vær ved it frijt Mod / oc fortuiffuel icke saa aldelis / haffuer icke dieffuelen loffuet dig / at hand vil giffue dig it staal Liff oc Siæl / oc du skalt icke lide som andre Fordømte. Saadan oc anden Trøst gaff hand hannem / som vaar dog falsk oc imod den hellig Scrifft. Doctor Faustus / som viste intet andet / end at hand effter sit Forløfft oc sin Forscriffuelse alene skulle betale met Huden / gick den samme dag / paa huilcken Aanden haffd sagd hannem til / at Dieffuelen vilde tage hannem bort / til sine Staldbrødere / Magistros / Baccalaureos, oc andre Studenter / som haffde tilforne besøgt hannem / dennem bad hand / at de vilde spatzere vd met hannem i en Landtzby Rimlick / som laa en halff Milueyes fra Wittemberg / oc der giøre Maaltijd met hannem / huilcket ocsaa skeede. Saa ginge [s. 176] de hen met huerandre / oc oede Froekost / aff mange Retter / Mad oc Vin / som Verten bar frem. Doct. Faustus vaar lystig met dennem / dog icke aff Hiertet. Hand bad dennem atter / de vilde giøre hannem saa meget til vilie / oc faa Mad met hannem til Afften / oc bliffue saa hos hannem om Natten. Hand haffde noget besønderlig at sige dennem / huilcket de oc loffuede hannem / oc toge ocsaa det Maaltijd. Der de nu haffde drucket Afftenøll / da betalede D. Faustus Verten / oc bad Studenterne / de vilde gaa ind i en anden Stue met hannem / hand vilde sige dennem noget. Saadant skeede ocsaa / da sagde D. Faustus saa til dennem:

Oratio Fausti ad Studiosos.
MIn tilforladende oc gantske gunstige Herrer / det er Aarsag huorfor ieg haffuer kaldet eder: At i vel haffue vijst i mange Aar / huad for en Mand ieg vaar / vdlærd i allehaande Konst oc Troldom / huilcke dog icke komme andensteds fra / end fra Dieffuelen / til huilcken Dieffuels lyst ingen haffuer førd mig vden ond Selskab / som ginge om met saadane stycker / der hoss mit vnyttige Kiød oc Blod / min [s. 177] trotzig oc wgudelig Vilie / oc Dieffuelens fluende Tancker / som ieg sette mig for / huorfore ieg ocsaa motte forsige mig til Dieffuelen i 24. Aar / met Liff oc Siæl. Nu er disse Aar forgaait paa denne Nat nær / oc Stundeglasset staar mig for Øyen / at ieg maa tage vaare paa / naar det er vde / at hand da vil hente mig / efterdi ieg nu anden gong haffuer saa høyeligen forscreffuet mig til hannem met Liff oc Siæl / oc met mit eget Blod. Derfor haffuer ieg kaldet eder til mig / mine Venner oc gunstige kiære Herrer / at dricke en S. Hans Drick met eder / til en Affskeed / oc vil icke skiule min Bortuandring for eder. Derfor beder ieg eder / gunstige kiære Brødre oc Herrer / at i ville Brøderlig oc Venlig [her står «Dieffuelens Broder.» i margen] helse paa mine vegne alle mine / oc de som tencke paa mig til det beste / der hoss icke tage mig til mistycke / om ieg end haffuer giord eder noget imod / i ville det forlade mig aff Hiertet. Men saa meget som mine Euentyr er anrørendis / som ieg haffuer bedreffuet i disse 24 Aar / det skulle i altsammen finde bescreffuet effter mig. Oc lader mit gruelig Endeligt være eder i alle eders Dage en Affmaling oc Paamindelse / at i haffue Gud for Øyen / beder hannem / at hand vil beuare eder for Dieffuelens list [s. 178] oc bedragerie / oc icke føre eder i Fristelse / der imod henge hart hoss hannem / oc icke saa aldelis falde fra hannem / som ieg Wgudelig oc Fordømte Menniske / som haffuer foract oc vedersagt Daaben / Christi Sacrament / Gud sielff / alle Himmelske Herskaff / oc Mennisken / ia saadan en Gud / som icke begerer at it Menniske skal bliffue fortabt. Lader ocsaa ond selskab icke forføre eder / som det er gaait oc vederfaret mig / Søger flittelig oc aluorlig Kircken / strider oc kemper altijd imod Dieffuelen / met en god tro til Christum / oc en gudelig handel.
For det sidste / oc til en Beslutning / er min venlig Bøn / i ville gaa til sengs / oc soffue roligen / oc icke lade eder anfecte / oc der som i høre noget Spøgelse eller Bulder i Huset / i ville derfaare icke forskreckes / eder skal intet ont vederfaris / i ville oc icke staa op aff Sengen / oc der som i finde mit døde Legem i ville da fly det til Iorde. Thi ieg døer som en god oc ond Christen / en god Christen / effterdi at ieg haffuer en [Det står: «Iudas Ruelse.» i margen.] hiertelig Anger oc Ruelse / oc beder Gud altijd om Naade i mit Hierte / at min Siæl motte bliffue reddet / En ond Christen / effterdi ieg veed at Dieffuelen vil haffue Liffuet / huilcket oc ieg gierne vil vnde [s. 179] hannem / der som hand alene vil lade min Siæl tilfreds. Her offuer beder ieg eder / i ville gaa til Senge / oc ynsker eder en god Nat / men mig en ond / oc forskreckelig.
Denne Forklaring oc Opregnelse giorde D. Faustus met it frijt Mod / paa det at hand icke ville giøre dennem / forfærede / forskreckede oc mistrøstig. Men Studenterne forundrede sig paa det høyeste / at hand haffd været saa vnderlig / at hand aleneste for skalckhed oc Troldoms skyld haffde giffuet sig saa hen i Siæls oc Liffs fare / Saadant giorde dennem ont / thi de haffde hannem kiær / oc sagde: Ach min Herre Fauste / huad haffuer i taget eder til / at i saa lenge haffuer døllet / oc icke obenbaret oss saadant / wi vilde haffd reddet oc vdreffuet eder aff Dieffuelens Garn formedelst gode lærde Mends hielp / men nu er det forsilde / oc skadelig baade paa Liff oc Siæl. Doct. Faustus suarede: Hand torde icke giøre det / endog hand tijt oc offte haffde det i sinde / at giffue sig til Gudfryctige Mennisker / oc søge hielp oc raad hoss dennem / Som oc min Naaboe haffuer talet mig til / at ieg skulde følge hans Lærdom / staa fra min Troldom / oc omuende mig. Der ieg nu haffde saadant i sinde / da kom Dieffuelen / oc vilde strax affsted [s. 180] met mig / som hand nu skal denne Nat / oc sagde: Saa tijligen ieg vil omuende mig til Gud / da vilde hand aldelis giøre mig til intet. Der de nu forstaade saadant aff Doct. Fausto / sagde de til hannem. Effterdi der er nu intet andet at foruente / saa skulde hand kalde paa Gud / for hans Søns Iesu Christi skyld / oc bede om Forladelse oc sige. Ah Gud vær mig arme Synder naadig / oc gack icke i rette met mig / thi ieg kand icke bliffue bestandig for dig. Endog at ieg end maa lade Dieffuelen beholde Liffuet / saa vilde du dog beholde Siælen / om Gud end noget vilde giøre. Da loffuede hand dennem at hand vilde gierne bede / men det vilde icke gaa for sig / lige som Cain / som ocsaa sagde: At hans Synder vaare større / end de kunde bliffue hannem tilgiffne. Saa tenckte hand oc altijd / at hand haffde giort det for grofft met sin Forscriffuelse. Disse Studenter oc gode Herrer / der de nu sagde Fausto gode Nat / græde di oc toge huerandre i Faffn. Men Doct. Faustus bleff i Stuen / Oc der de Herrer ginge til Seng / da kunde ingen aff dennem soffue / thi de vilde høre huad Ende det vilde faa. Nu skeede det imellem it oc to om Natten / at der kom en stor storm omkring Huset alleuegne / lige som allting [s. 181] vilde forgaa / oc Huset vilde gaa til grunde / huor offuer Studenterne vaare noget nær fortuiffuelede / sprungne aff Sengen / oc begynte at trøste huerandre / oc vilde dog icke vd aff Kammeret / Verten løb aff sit Huss i it andet.

Studenterne laae hart hoss Stuen / der som D. Faustus vaar inde / de hørde en gruelig Piben oc Huitzel / lige som Huset vaar fuld aff Slanger / Snoge oc andre skadelige Orme. I det samme gick Doctor Fausti Stue Dør op / at hand begynte at robe paa Hielp / oc skrige Mordio / men dog met halff Røst / strax dereffter hørde mand hannem icke mere. Der det nu vaar Dag / oc Studenterne icke haffde soffuet den gantske Nat / da ginge de i Stuen / som Doct. Faustus haffd været / men de funde ingen Faustum der / ey heller andet / end at Stuen vaar sprengt fuld met Blod. Hiernet hengde paa Veggen / thi Diefflen haffde slædit hannem fra en Veg til den anden / hans Øyne oc nogle Tender laae der hoss til it gruelig oc forfærdelig Exempel. Da begynte nu Studenterne at beklage oc græde for hannem / oc søgte hannem alle vegne. Men paa det sidste funde de hans Legem vde paa en Møding / huilcket vaar grueligt at see / thi hans Hoffuet oc alle hans Lemmer vaare slagne. [s. 182]
Disse forneffnte Magistri oc Studenter / som vaare hoss Fausti død / forhuerffuede saa meget / at mand begroff hannem paa Landsbyen / der effter ginge de til Wittemberg igien / i Doct. Fausti Huss / oc funde der hans famulum den Vagner / som hoffuede ilde til / for sin Hoszbond. De funde oc Doct. Fausti Historiam optegnet / oc bescreffuen aff hannem / som førre er sagt vden alene hans Endeligt / huilcket er tillagt aff forneffnte Magistris oc Studenter / oc huad hans famulus haffde antegnet / Om huilcket ocsaa en ny Bog vdgaar. Lige paa den samme Dag bleff den fortryllede Helena met hennes Søn borte / oc forsuunde. Der vaar ocsaa der effter saa skummelet i hans Huss / at ingen kunde boe der. Doct. Faustus obenbarede sig liffactig om Natter tijde for hans famulo, oc vnderuisde hannem om allehaande vnderlige ting. Saa haffuer mand ocsaa seet hannem Koge vd om Natter tijde / huo der gick frem.
Saa ender sig nu D. Fausti sandrue Historie oc Troldom / aff huilcket huer Christen skal lære / besønderlig / de som haffue hofferdige / stolte / oc trotzige sind oc Hoffuet / at frycte Gud / fly Troldom / Manelse / oc andre Dieffuels gierning / som Gud [s. 183] aluorlig haffuer forbudet / oc icke biude Dieffuelen til Gest / ey heller giffue hannem rom / som Doct. Faustus giorde. Saa er her oc oss affmalet hans Forscriffuelse oc skreckelig Endeligt / at wi saadant skulle lade fare / oc elske Gud alene / haffue hannem for Øyen / aff voris gantske Hierte oc gantske Siæl / oc aff gantske Mact / oc der imod vedersige Dieffuelen / oc alle hans Anhang / at wi kunde Endelig bliffue salig met Christo / Amen / Amen. Saadant ynsker ieg huer aff mit Hiertens grund.

Værer ædrue oc vaager / Thi eders Modstandere Dieffuelen gaar omkring som en brølende Løwe / Oc søger huo hand kand opsluge / staar hannem imod fast i Troen.