Utdrag fra
Faust (1588)
Sidehenvisningene viser til Danske
Folkebøger bd. 12
Nedenstående tekst skildrer noen komiske
episoder i Fausts liv. Den tilsvarende teksten i Sverre
Dahls oversettelse (se litteraturlisten)
står på side 97105.
Doct. Faustus tryllede
en Hiorte Tack paa en Ridders Hoffuit.
Huorlunde at forneffnde Ridder ville
heffne sig paa Faustum
D. Faustus oed it less Hø.
Om tre forneme Greffuer / huilcke
D. Faustus effter deris begering førde i Lufften hen
til Müncken
Huorledis D. Faustus lonte Pending aff
en Iøde oc fick hannem sin Fod til Pant
Doct. Faustus bedrager en Hestekiøbere.
Doct. Faustus oed it less Hø.
Om en tuedract imellem 12. Studenter.
[s. 115]
Doct. Faustus tryllede
en Hiorte Tack paa en Ridders Hoffuit.
DEr nu D. Faustus haffd giort Keiserens vilie fyllest / gaff
hand sig op / paa en Omgang / imod Afftenen / der mand vilde
blæse til Bords / at hand vilde see Hoffsinderne gaa
op oc ned. Nu saae da D. Faustus offuer i Riddernes Herberge
/ en ligge at soffue vnder it Vindue (thi det vaar den Dag
saare heet) men Personen som soff / vil ieg icke neffne /
thi hand vaar en Ridder oc fød Friherre. Oc endog dette
Euentyr vaar anrettet hannem til spot / saa hulp dog den Aand
Mephostophiles sin Herre troligen oc flittig / oc fortryllede
hannem saa i Søffuen vnder Vinduet som hand laa / en
Hiorte Tacke paa sit Hoffuet. Der hand nu vognede / oc rørde
sit Hoffuet vnder Vinduet / da fornam hand saadant Skalckhed
/ men huo vaar da banger end den gode Herre. Thi Vinduerne
vaare lucte / oc hand kunde met sine Hiorte Tacker huercken
komme frem eller tilbage / huilcket [s. 116] Keiseren fornam
/ oc loe der ad / oc lod det sig velbefalle / til saa lenge
/ at Doct. Faustus løsde hannem aff saadan Tryldelse.
Huorlunde at forneffnde
Ridder ville heffne sig paa Faustum / oc huorlunde det slog
hannem feil.
DOct. Faustus tog hiemloff fra Hoffue / oc bekom der hoss
Skenck bode aff Keiseren oc andre. Men der hand nu haffd reisd
halffanden Mil veyes / bleff hand nogle Heste vaar som søcte
effter hannem / Oc det vaar Ridderen som saadant Euentyr met
Hiorte Tackerne vaar vederfaret. Denne kende D. Faustum /
derfor hastede de / oc stunge Hestene met Sporene / oc lagde
Hanerne paa Bøssen. D. Faustus fornam saadant / oc
gaff sig ind i en liden Skouff / oc rendede igien vd til dennem
/ da fornumme de / at den gantske Skow vaar fuld aff Ryttere
kledde i Harnske / som rendede ind paa dennem / huorfor de
signede dennem met heelene / men alligeuel bleffue de opholdne
oc omringet / bade derfor D. Faustum oc hand gaff dennem løss
/ oc fortryldede dennem / at de huer haffde gede Horne i deris
Pander / oc Hestene haffde [s. 117] Kohorne en heel Maanets
tijd. Saadan straffede hand dennem / oc fick mact met Ridderen
/ ved sine fortryldede Ryttere.
D. Faustus oed it less Hø
/ met Vogn oc Heste fra en Bonde.
EN gong kom hand til Gotha en liden Stad / oc haffde der noget
at bestille. Der det nu vaar in Iunio, oc mand alleuegne førde
Hø ind / gick hand met sine Staldbrødre en Afften
oc spatzerede / oc vaar noget drucken. Der nu D. Faustus oc
de som giorde hannem Selskab / komme for Porten oc spatzerede
omkring Graffuerne / da møtte hannem en Vogen met Hø.
Doct. Faustus gick ret i Veyen / saa at Bonden nøddis
til at tale hannem til / at hand skulle vige oc gaa den ene
side hoss Veyen. Doct. Faustus som vaar vel drucken / suarede
hannem. Nu vil ieg see / om du skalt vige for mig / eller
ieg for dig. Hør Stalbroder / haffuer du icke hørd
/ at mand skal kiøre aff Veyen met en Hø Vogen
for en drucken Mand. Bonden fortørnedes der offuer
/ oc gaff D. Fausto trotzig Ord. Faustus suarede hannem igien:
Huor nu Bonde / vilt du pucke mig der til / giør icke
mange Omslag / eller ieg vil æde bode Hø / Vogen
[s. 118] oc Heste. Der til suarede Bonden: Ia saa ed mit Dreck
ocsaa. Her offuer forblindede D. Faustus hannem / at Bonden
viste icke andet / end D. Faustus haffde en Mund saa stor
som it Ølkar / oed oc slugte først Hestene /
siden Hø oc Vognen. Saa bleff da Bonden ræd oc
bange / hastede til Borgemester oc sagde hannem huor til vaar
gaait. Borgemester gick met hannem / oc loe / at hand kunde
end see dette. Der de nu komme for Porten / da saae Bondens
Heste oc Vogen staa som tilforn / thi Faustus haffd alene
forblindet hannem.
Om tre forneme Greffuer
/ huilcke D. Faustus effter deris begering førde i
Lufften hen til Müncken / til Førstens aff Beierens
Søns Brøllup / at besee det.
TRe fornemme Greffuer / huilcke wi icke her vil neffne / som
den tijd studeret til Wittemberg / komme engong tilsammen
/ oc talede met huer andre om statlige Pract / som skulle
skee i det Brøllup til Müncken / som Førstens
Søn aff Beieren holt / oc ynskede at de motte ickon
være der en halff stunde. I denne Samtale / fald den
ene Greffue i saadan Tancker / oc sagde til [s. 119] de andre.
Mine Brøder / ville i følge mig / da vil jeg
giffue eder it got Raad / at wi kunde see det Brøllup
/ oc være saa om Natten igien her til Wittemberg. Oc
dette er mit Raad / at wi skicke bud til D. Faustum / oc giffue
hannem for / huad wi haffue i Sinde / giffue hannem en Foræring
/ oc taler hannem til / at hand her i vil være oss behielpelig
/ i sandhed hand skal icke slaa oss saadant aff. Her om bleffue
de eens / sende Bud til D. Faustum / holt hannem saadant for
/ gaff hannem skenck / oc hulde it skønt Gestbud met
hannem / saa at hand vaar vel tilfreds / oc loffuede at vilde
tiene dennem her vdi. Der nu tijden vaar forhaanden / at Førstens
aff Beierens Søn skulle haffue Brøllup / kallede
D. Faustus disse Greffuer i sit Huss / befoel dennem / de
skulle klæde sig paa det skøneste / met all den
Smycke de haffde. Saa tog hand en bred Kappe / bredede den
vd i sin Hawe / hand haffde ved sit Huss / oc sette Greffuerne
der paa / oc sielff stod hand mit paa / befoel dennem saa
paa det høyeste / at ingen skulle tale it Ord / al
den stund de vaare vde / oc om end de vaare paa Hertogen aff
Beierens Pallast / talede met dennem / eller ville spørge
dennem om noget / at de dog intet skulde suare: Saadant loffuede
de [s. 120] hannem at ville holde. Paa saadan Ord sette D.
Faustus sig ned / begynte sine besuerelse / saa kom der strax
it stor veyer / som løffte Kappen fra Iorden / førde
dennem saa i Lufften / at de komme paa den rette tijd paa
Førstens af Beiers Slot. Men de foere usiunlige / at
ingen fornam dennem / førend de komme paa Førsten
aff Beierens Slot ind i Pallast. Der Marskalcken saadant fornam
/ sagde hand til Førsten aff Beieren / huorlunde alle
Førster og Herrer vaare alreede sette til Bords / der
stode dog tre Herrer met en Suend der uden for / som nu først
vaare kommen / at hand vilde annamme dennem. Den gamle Første
giorde lige saa / talede dennem til / men de vilde intet tale.
Dette skeede om Afftenen / der mand skulle faa naaduer. Thi
de haffde tilforne / ved D. Fausti Konst beseet den gantske
pract i Brøllupet dog usiunlige / oc vden all forhindring.
Der nu D. Faustus / som sagd er / haffde endelig forbødet
dennem / at de den Dag icke skulle tale med nogen / men saa
tijlige som hand sagde / Vel op / da skulle de tillige gribe
paa Kappen / saa skulde de i it Øyeblick komme der
fra. Der nu Hertogen aff Beieren talede met dennem / oc de
gaffue hannem ingen Suar / saa racte de dennem ligeuel Vand
at [s. 121] toe deris Hender. Men der den ene Greffue vilde
giøre imod D. Fausti befalning / da begynte D. Faustus
at robe / Vel op / strax foere de to Greffuer oc D. Faustus
som haffde fat paa Kappen / der fra. Men den tredie / som
forsømmede sig / bleff paa græben oc kast i Fengsel.
Men de andre to Greffuer komme om Mitnat igien til Wittemberg
/ oc hoffuede ilde til for deris Frendis skyld / men Doct.
Faustus gaff dennem fortrøstning / at hand om Morgen
tijlige vilde fly hannem løss. Den fangene Greffue
vaar suarlig bedrøffuet oc sorgefuld / at hand skulde
saa være forlat / oc der hoss være set i Fengsel
/ oc foruaret met Vectere / bleff da adspurd / huad det haffd
været for it Siun / oc huo de andre tre vaare / som
saa forsuandes. Greffuen tenckte / Forraader ieg dennem /
da vil det faa en ond ende. Derfor gaff hand ingen suar /
saa at mand den Dag intet kunde faa at vide aff hannem: Men
paa det sidste fick han saadan beskeden / at mand anden Dagen
skulde pinligen forhøre hannem / oc saa lære
hannem til at tale. Greffuen tenckte / Maa skee / at D. Faustus
icke end i Dag vil forløse mig / oc ieg i Morgen skal
pines oc reckis / saa nødis ieg til at suare: Dog trøstede
hand sig at hans Stalbrødre skulle [s. 122] holde fast
hoss Doct. Faustum / om forløsning / huilcket ocsaa
skeede. Thi førend det bleff dag / da vaar D. Faustus
hoss hannem / fortryldede Vacten / at de falde i en stor Søffn.
Der efter lod hand Laase oc Dørre op met sin Konst
/ oc førde saa Greffuen betimelig hiem til Wittemberg
/ huor for D. Faustus fick oc en statlig Foræring.
Huorledis D. Faustus lonte
Pending aff en Iøde oc fick hannem sin Fod til Pant
/ huilcken hand sagede sig sielff aff / der Iøden sielff
vaar hoss.
MAnd siger / at en Troldkarl oc Sortkonster bliffuer neppelig
try skillings Herre i it Aar / dette vederfoeris oc D. Fausto.
Hans Aand haffd loffuet hannem megit / men vaar megit Løgn
iblant / som oc Dieffuelen er en Løgnere / derfor reed
hand D. Fausto i Næsen / den skickelighed hand haffd
begaffuet hannem met / huorfor hand skulde sielff fly sig
Rigdom / thi hand fick icke endnu saa pending / saa er oc
hans Aar icke endnu vde / men hans forløfft gick først
an paa fierde Aar efter den vaar hannem loffuet / saa skulle
hand ingen brøst haffue for Pending. Item hand [s.
123] haffde faaet mad oc Dricke ved denne Konst / aff store
Potentaters Slotte / som førre er sagd. Her i motte
D. Faustus giffue hannem ret / oc sette sig intet imod hannem
/ tenckte oc ved sig sielff / huor forfaren oc lærd
hand vaar bleffuen. Effter saadan Samtale oc Aandens beretning
/ gick hand heden at slaapamp
met sine Stalbrødre. Der hand nu icke haffde Pending
/ bleff hand foraarsaget / at lone Pending aff en Iøde
/ hannem lagde hand sig effter / oc tog hoss Iøden
60. Daler paa en Maanets tijd / oc loffuede Iøden sine
Pending oc Skadegield. Men der D. Faustus haffde icke i Sinde
at ville betale hannem / kom Iøden ind til hannem i
Huset oc kreffuede hannem. D. Faustus sagde til hannem: Iøde
ieg haffuer icke Pending / oc veed icke heller at bekomme
dennem / Men paa det at du skalt være visse paa din
Betaling / da vil ieg skiere it mine Leedmod aff / Arm eller
Been / oc sette dig til Vnderpant / dog met saadane forord
/ at om ieg faaer Pending / oc betaler dig / at du da skaffer
mig mit Leedmod igen. Iøden / som herfor
vden vaar de Christnes fiende / tenckte ved sig sielff
/ Det maa være en vnderlig Mand / som vil sette sine
Lemmer i Pant for Pending skyld / vaar der for vel til freds
met [s. 124] samme Pant. Doct. Faustus tog en Sage / oc skar
sin Fod aff der met / fick Iøden den (men det vaar
idel Forblindelse) met saadan vilkor / at saa tijlige hand
fick sine Pendinge igien / saa skulle hand oc faa sit Been
/ hand vilde vel sielff sette det til igien. Iøden
vaar vel tilfreds met denne Contract / tog Beenet / oc foer
der met bort. Der hand nu fortrød det / oc bleff der
keed aff / tenckte der hoss / huad hielper en Skelms Been
mig / berer ieg det Hiem / saa lucter det / saa er det oc
tuilsam at sette det til igien / Det er ocsaa Pant stor nock
/ at hand icke haffuer kund forplictet sig høyre /
end met sit eget Leedmod / ieg faaer dog intet mere derfor.
Met saadan oc flære Tancker (som Iøden oc siden
sielff bekiende) gick hand offuer en Spong
/ oc kaste saa Foden der ned. Dette viste nu Doct. Faustus
vel / huorfor hand sende Bud til Iøden effter tre Dage
/ at hand vilde betale hannem. Iøden kom / Doct. Faustus
spurde huor hand haffde det Pant / hand skulde faa hannem
det igien / saa vilde hand betale hannem. Iøden sagde:
Effterdi det vaar ingen Mand nøttig / saa haffde hand
kast det bort. D. Faustus vilde dog endelig haffue sit Pant
oc Been igien / eller Iøden skulle giøre hans
vilie der for. Vilde Iøden være quit for hannem
[s. 125] / da motte hand endnu giffue hannem 60. Daler mere
/ oc haffde Doct. Faustus alligeuel sielff sit Been.
Doct. Faustus bedrager
en Hestekiøbere.
LIge saa giorde hand ved en Hestekiøber paa it Marcket
/ thi hand beredde sig sielff en smuck Hest / paa den samme
reed hand til it Marcket / som heed Pfeifering / oc haffde
mange Kiøbmend til den / paa det sidste solde hand
den for 40. Gylden / oc sagde til Hestekiøberen tilforne
/ at hand icke skulle rijde den i Vand. Hestekiøberen
vilde dog see huad hand her med meente / der for reed hand
i it flydendis Vand / der forsuandes Hesten / oc hand sat
paa it Knip Halm / oc vaar noget nær drucknet. Denne
Kiøbmand viste endnu vel sin Kiøbmand / oc huor
hand laa til Herberg / gick vred der hen / oc fand D. Faustum
ligge paa sengen som soff oc snorckede. Hestekiøberen
tog hannem ved Foden oc vilde drage hannem ned / da gick Foden
aff hannem ved Røffuen / saa at Hestekiøberen
fald ned i Stuen met Foden. Da begynte Doct. Faustus at skrige
[s. 126] Mordio / Hestekiøberen vaar bange / gaff sig
til lobs / oc packede sig aff veyen / oc mente icke andet
/ end hand haffd draget den aff i Røffuen. Saa fick
da Doct. Faustus Pending igien.
Doct. Faustus oed it less
Hø.
DOct. Faustus kom til en Stad heed Zuickaw / oc nogle Magistri
giorde hannem Selskab. Der hand gick met dennem effter Naduere
oc spatzerede / møtte en Bonde hannem / hand haffde
en stor Vogen fuld af Rummet / hand spurde hannem ad / huad
hand vilde tage / oc lade hannem æde saa meget der aff
/ som hand vilde. De bleffue ens om en Creutzer / thi Bonden
meente / der vaar ickon
hans spot. D. Faustus begynte at æde saa hastig / at
alle de der stod hos hannem maatte lee / hand forblindede
Bonden at hand bleff bange / thi der hand haffde ædit
halffparten bort / oc Bonden vilde være tilfreds / at
hand kunde beholde halffparten / da motte hand giøre
D. Fausti vilie. Der nu Bonden kom Hiem / haffde hand sit
Hø som tilforne.
[s. 127]
Om en tuedract imellem
12. Studenter.
I Wittemberg for hans Dør / begyntes en Trette at 7.
Studenter vaare imod 5. Dette siuntes D. Fausto wligeligt
/ oc forblindede alle deris Ansicter / at den ene icke kunde
see den anden / sloge saa i denne vrede til huer andre met
blinde hug / saa at de som det saae haffde en stor Ladder
offuer denne seltzam Skarmutzel
/ oc motte lede huer Hiem til sit Huss. Men saa tiligen huer
kom til sit eget / da saae hand som tilforne.
Forklaring til noen ord
faa/fick ga; herfor
vden dessuten [tilbake]; ickon
bare [tilbake 1 - 2];
Skarmutzel kamp [tilbake];
slaapamp svire [tilbake]; Spong
bro [tilbake]
Les også et annet
utdrag fra Faust.
|