Noen årstall i utgivelseshistorien til den danske folkeboken om Ahasverus

* betyr at det ikke finnes noe kjent bevart trykk, men at utgaven kjennes av omtale

*1607 Helsingør	I P.J. Resenii bibliotheca. Hafn. 1685 anføres S. 320 som nr. 30 blant kvart-bøkene et samlingsbind av mindre skrifter, hvorav nr. 21 bærer tittelen Beskrivelse om Jerusalems Skomager oc en Jøde som var fød i Jerusalem ved Nafn Ahasvero . Man mener at det må være boktrykkeren Peder Huæn som står bak denne.
(1621)	George K. Anderson videreformidler i The Legend of the Wandering Jew en feilaktig opplysning i Neubars Die Sage vom ewigen Juden og Kr. Nyrop Den evige Jøde, nemlig at det skal finnes en dansk Ahasverus-bok fra 1621 i Det kongelige Bibliotek, København, men dette må være en forveksling med 1631-utgaven, for der finnes ingen slik utgave.
1631 København	Det kongelige Bibliotek, København Det eldste danske bevarte trykk - en bearbeidelse av en tysk tekst (Dudulaeus-varianten). Les den danske teksten om Ahasverus, den evige jøde.
1646	Thomas Bartholin (1616–80): «Jeg er mer tilbøyelig til å tro på fortellingens sannferdighet enn på fortellerens.»
1695	Det kongelige bibliotek, København. Uten trykkested. Sandfærdig Beretning Om En Jøde Ved Nafn Ahasverus osv.
1705	Karen Brahes bibliotek, Odense. Uten trykkested. Sandfærdig Beretning Om En Jøde Ved Nafn Ahasverus osv.
*1729	I fortegnelsen over bøker som tilhører Niels Simonsen Munchs arvinger (1787) anføres blant oktavene Beretning om Jerusalems Skomager, 1729. Det kan også være snakk om en trykt gatevise om den evige jøde, for denne utgaven er ikke nevnt andre steder. Uten trykkested.
17?? «Trykt i dette Aar»	Karen Brahes bibliotek, Odense. Uten trykkested. Sandfærdig Beretning Om En Jøde Eller Jerusalems Skomager ved Navn Ahasverus osv.
1733	Caspar Kildgaard: Contra fabulam de Judæo non mortali, Kbh 1733. Denne avhandling omtales av J.P. Jacobsen som «den meget ubetydelige og for Emnet selv ganske likegyldige Disputation».
1734 (etter)	Det kongelige Bibliotek, København Sandfærdig Efterretning Om een Jøde (ellers kaldet) Jerusalems Skoemager, Med Navn Ahasverus, Som foregiver, at han har været tilstæde hos CHRISTI Korsfæstelse og hidindtil ved Guds Almagt er opholdet i Livet [.] Saa og Beretning om de Tolv Jødiske Stammer Hvad enhver Stamme i sær har giort den HErre CHristo til Spot og Forhaanelse, og hvad de derfore, endnu og paa denne Dag, maa lide. Boken er forsynt med en tilføyelse som er datert Reval den 11 Martii 1734
1742	Ludvig Holberg: Den jødiske Historie (1742): «Det kunde vel lægges til Last at anvende et heelt Capitel af et saa alvorligt Skrift paa denne Materie. Men, saasom ikke aleene læge, men ogsaa mange lærde Folk have fæstet Troe til denne Historie, saa har jeg ikke gandske kunnet forbigaae at tale om den omtvistede Jerusalems Skoemager, som siges fra Christi Tider at løbe Verden omkring og at have ladet sig see udi adskillige Lande.» Holberg finner fortellingens bruk av Paulus von Eitzen som sannhetsvitne påfallende. Hans skriver: «Hvad Paulus von Eitzen angaaer, da er det underligt, at han udi sine Skrifter intet melder derom.»
1758	Maria Regina Krügers Skrivelse til Prof. C. Anton, hvorudi bliver beviist, at Jerusalems Skomager er virkelig til (overs. fra tysk) , Kbh 1758

Se en kort beskrivelse av det tyske Ahasverus-foreleggets historie

Kilder:
Danske Folkebøger bd. I s. LXIII-LXXXVII og bibliografien s. 264ff